Lagt på af Leif Christensen den 20-01-2012 kl. 18:38
Så er vores aftale på plads og det fejres med flere tilbud.
Lagt på af Leif Christensen den 21-01-2012 kl. 21:29
|
|
|
Så er fodboldsæsonen for alvor i gang. Lørdag eftermiddag tog Vejen SFs seniorer fat på træningen forud for sæsonstarten om nogle måneder, og 26 spillere var på plads, da den tilbagevendte træner, Michael Steffensen, bød velkommen på kunstgræsbanen ved idrætscentret. Dertil kom otte navngivne spillere, der havde meldt afbud. Ud over selve træningen skal der inden sæsosnstarten i weekenden 31. marts/1. april spilles en række træningskampe. Den første spilles allerede fjerde februar.
|
Lagt på af Leif Christensen den 21-01-2012 kl. 21:49
Flere »nye« navne var på plads, da seniorerne lørdag eftermiddag tog fat på træningen. Ikke alle er ukendte i klubben. Det gælder bl.a. målmanden Lars Jensen, der er vendt tilbage til Vejen efter nogle års ophold i Grønland - nu vil han kæmpe om målmandsposten i Vejen. Han ses her sammen med Michael Steffensen inden træningsstarten.
Lagt på af Leif Christensen den 19-01-2012 kl. 09:05
Vejen Sportsforening er hele tiden på udkig efter nye sponsorer for at kunne skaffe midler til driften af foreningens mange hold, og der er netop indgået en aftale med sportsforretningen Stadium i Kolding Storcenter. Her er det ikke alene foreningen, der kan få glæde af den - det kan også medlemmerne: - Vi er i øjeblikket i kontakt med flere mulige sponsorer, og vi glæder os over den flerårige aftale, vi foreløbig har fået i hus med Stadium, hvor foreningen får et beløb at købe spillertøj for, ligesom spillerne vil opnå nogle fordele, når de køber noget derude. Det køb vil samtidig smitte af på foreningen, fortæller Andre Aakjær fra bestyrelsen. Aftalen betyder, at Vejenholdene løbende vil gå over til at spille i Nike-tøj, og de første spillersæt ventes klar, når seniorerne tager fat på turneringskampene. Der er også lavet aftale om, at Stadium støtter de to stævner, Vejen Sportsforening igen i år afvikler. De får derfor navnet »Stadium Cup Vejen«.
|
Lagt på af Michael Steffensen den 28-12-2011 kl. 10:34
Snart skriver vi 2012 og dermed banker en ny fodboldsæson på døren. Teamet omkring Herresenior holdene har henover vinterpausen kørt spillersamtaler samt diverse ledermøder, alt sammen for at vi kan stå bedst muligt rustet i.f.t. den kommende sæson.
Heldigvis nærmer vi os nu snart tidspunktet hvor snak og samtaler kan afløses af den rigtige vare - nemlig bold på banen!
Vores Herre Senior Serie 1 + 2 fodboldspillere starter i år træningen op:
LØRDAG 21. JANUAR kl. 13,00 (Omklædt på kunsstofbanen ved VIC)
Her vil der være en træningssession på ca. 5 kvarter, hvorefter spillerne efter et bad sætter kurs imod Vejen Hallen. Her vil der være nybagte boller og varm kakao samtidig med en overordnet præsentation fra trænerteamet omkring sæsonen 2012.
Glædeligvis er der tilsagn fra flere nye spillere om at starte i VS, og sammenholdt med de dygtige tilbageværende spillere fra 2011 truppen, håber vi naturligvis på en stor opbakning allerede fra træningsdag 1. Skulle man imod forventning være forhindret i at deltage ved opstartstræningen kan undertegnede kontaktes på tlf: 21 72 14 18.
Inden vi når frem til opstartsdatoen er der både tid til at nyde Jul & Nytår, samt naturligvis at få kroppen igang og dermed møde op i en nogenlunde fysisk forfatning 21.januar.
Jeg ønsker alle medlemmer af Vejen SF et godt og lykkebringende nytår.
Michael Steffensen |
Lagt på af Leif Christensen den 15-12-2011 kl. 16:21
Vejen Sportsforening har skiftet formand. Den 47-årige Peter Fallesen har overtaget posten efter Brian Kristiansen, der af arbejdsmæssige årsager ønskede at trække sig. Han fortsætter dog i bestyrelsen og er stadig kasserer, mens Peter Fallesen skifter fra en post som menigt bestyrelsesmedlem til formand.
|
|
Lagt på af Leif Christensen den 01-12-2011 kl. 09:46
De fleste fodboldspillere er gået på juleferie, og det er i hvert fald slut med at skulle spille om points på de grønne baner. Der er dog allerede nu tid til at se fremad på den kommende sæson, og torsdag præsenterede DBU Jylland kredsinddelingerne for de højest rangerede hold. Vejen Sportsforening er med sit serie 1 hold højest rangerende i kommunen, og i forårssæsonen skal Vejen prøve kræfter med Bramdrupdam GIF, Christiansfeld IF, Kolding IF, KSC Harte, Ribe BK, Tjæreborg IF og Aabenraa BK - altså en række kendinge fra den netop overståede sæson. Andetholdet i Vejen rykkede op i serie 2, og holdet skal her prøve kræfter med Hjordkær UIF, Løgum IF, Nord/Als B, SUB Sønderborg, Sønderborg Fremad, Team Vest og Toftlund IF.
|
Lagt på af Michael Steffensen den 17-11-2011 kl. 07:40
Alt imens spillerne nyder lidt mere fritid/frihed i fodboldpausen, så arbejdes der naturligvis på højtryk for at vi udenfor banen er bedst mulig forberedt til næste sæson. Vi har i denne tid spillersamtaler på tapetet, samtaler som giver os god feedback på den overståede sæson, og som giver os gode indspil til hvordan vi måske kan justere på nogle knapper til den forestående fodboldsæson. Endvidere er træningskampe til opstart stort set på plads for begge hold.
For at vi sammen kan optimere tingenes tilstand, skal vi have både trænere samt spillere til at kigge lidt indad og vurdere hvordan man som enkeltperson kan bidrage bedst muligt til kollektivets fælles succes. Én af de ting man som spiller ihvertfald kan forsøge at gøre lidt bedre end i det foregående halvår, det er evnen til at planlægge hvornår der trænes og spilles kamp. Vi vil gerne have størst mulig tilslutning til træningerne og ikke mindst at spillerne forsøger at planlægge så de i størst muligt omfang er tilgængelige til weekendens kampe.
Opstartsprogram for de første par måneder udleveres i forbindelse med opstarten i januar, men for at man allerede nu kan sætte et par vigtige krydser i kalenderen hermed et par vigtige datoer:
Lørdag 21.januar: Opstart Lørdag 04.februar: Træningskamp opstart Fredag/Lørdag 9/10.marts: Træningsweekend Lørdag/Søndag 31/3 - 1/4: Turneringsstart Lørdag/Søndag 23/24.juni: Sidste turneringskamp inden sommeren
Vær desuden opmærksom på at påsken med al forventning medfører 2 kampe, henholdsvis Skærtorsdag 5.april og 2.Påskedag Mandag 9.april.
Steffensen |
Lagt på af John Klockmann den 30-09-2011 kl. 13:29
|
|
|
Igen i år vil samtlige stævner, både udendørs og indendørs fodboldstævner som Vejen Sportsforening får tilsendt blive lagt ud under "stævnetilbud" i venstre menu...
Så benyt jer af mulighederne for at komme til nogle af de mange stævner.
Der skal dog nævnes, at alle stævner som man vælger at deltage i, står for egen regning..!!
|
Lagt på af Brian Kristiansen den 08-08-2011 kl. 12:16
Betaling af kontingent i Vejen Sportsforening
Efter vi i flere år har haft problemer med at få alle vores kontingenter ind, er vi gået over til et nyt betalingssystem, hvor indbetaling forgå via nettet/Dankort.
Man skal selv gå ind på Vejen Sportsforenings hjemmeside www.vejen-sf.dk og ind under ’’Kontingent Dankortbetaling’’ i venstre kolonne. Derefter finder man den afdeling, hvor man/barn spiller og opretter sig som medlem ved indtastning af navn, adresse, tlf.nr., fødselsdato, mail adresse på spiller og forældre (Kun Ungdomsafdelingen) og betaler. Kontingent betalinger er for efteråret (1-7-2011 til 31-12-2011)
Man er ikke berettigt til at træne og spille såfremt man ikke har betalt inden den 15-08-2011. (Datoen gælder for U-13 til Herresenior) og den 26-8-2011 (for U-12 og nedefter).
Efter den 15-8 vil spiller som ikke har betalt kontingent modtage en seddel herom,samt at man ikke må træne og spille kamp, før det er blevet betalt det skyldige kontingent!
Såfremt man har spørgsmål vedr. kontingent betaling, kan man skrive en mail til undertegnet på; dalgardsvej107@gmail.com
Med venlig hilsen Formand for Vejen Sportsforening
Brian Kristiansen
|
Dette gælder både under træning og kamp!
Læs venligst vedhæftet link så vi kan hjælpe trænere og dommere til at træffe den rigtige beslutning i forbindelse med tordenvejr.
Med venlig hilsen
Vejen Sportsforening
Læs mere om fodboldkampe og tordenvejr!
|
|